Om os

Melpomene Film er et fynsk filmproduktionsselskab etableret i 2024 af Mikkeline Vedel og Kathrine Luna Hovgaard.  

Vi er to autodidakte filmskabere med en fælles drivkraft, at fortælle ærlige, relevante historier, som vi selv har savnet på skærmen. Vores erfaring er skabt gennem egne projekter, masser af læring undervejs og et stærkt engagement i det, vi laver både fagligt og kreativt. 

Hos Melpomene Film arbejder vi med både fiktion, hvor vi kombinerer det kunstneriske med det samfundsengagerede. Vi tror på, at det gode arbejde starter med en ordentlig proces - hvor der er tid og plads til at udvikle ideer i tæt samarbejde med dem, vi arbejder med. 

Vores vision er at lave film til unge - fra unge. Film, der rammer, rykker og kan mærkes. Vi vil være med til at bringe nye stemmer i spil og skabe fortællinger, der betyder noget - både foran og bag ved kameraet.